forside.jpg (328100 bytes)
Startside
Betænkning
Kommisorium
Udvalg
Rapporter & notater
Yderligere oplysninger
Links
 

uk-wave.gif (1927 bytes)

English version

NYTTEKST(kopi).jpg (3685 bytes)

vertikalstreg.jpg (2773 bytes)

Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg:
Resume af høringssvar vedrørende "Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg, delbetænkning". København, august 2000.

af høringssvar vedrørende "Erhvervsliv i byerne – et debatoplæg"

Der er medio august 2000 kommet i alt 20 breve til Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg vedrørende delbetænkningen "Erhvervsliv i byerne – et debatoplæg". De første 18 breve er sendt til udvalget midt i juli måned. De to sidste den 17. august.

Dette notat indeholder et resumé af høringssvarene. I bilag findes

  1. fortegnelse over modtagne høringssvar
  2. resume af de enkelte høringssvar
  3. oversigt over modtagere af delbetænkning
  4. kopi af følgeskrivelse

De modtagne høringssvar er generelt præget af en positiv og konstruktiv tone. Der er en række bemærkninger af teknisk karakter eller bemærkninger til enkeltforslag i delbetænkningen, der reflekterer den baggrund som indsenderne repræsenterer.

Således fremføres især af kommuner og kommunale organisationer, at man ønsker en bevarelse af rollefordelingen mellem planlægningsniveauerne samt lokal, kommunal og fleksibel selvbestemmelse og desuden ønsker mindre statslig regulering. Blandt andet en privat virksomhed og organisation samt en del statslige organisationer og ministerier har på visse punkter ønsker om mere regulering, for eksempel skærpet regulering af arealanvendelse i det åbne land og bedre overordnet koordinering af erhvervsudvikling i kommunerne. Endelig nævner andre igen, at der måske mere er et behov for at fjerne holdningsmæssige og organisatoriske barrierer for eksisterende virkemidlers anvendelse. Det foreslås at introducere økonomiske incitamenter, fremfor at indføre ny regulering i erhvervs- og bypolitikken.

Høringssvarene kan i øvrigt sammenfattes under tre hovedtemaer: 1) den mangfoldige by, 2) revitalisering af ældre erhvervsområder og 3) lokalisering af nye erhverv.

1. Visionen om den mangfoldige by og dens udvikling støttes i mange indlæg, lige som der peges på erhvervenes betydning for byernes lokalmiljø, især håndværks- og mindre fremstillingsvirksomheder samt detailhandel. Det nævnes også som positivt at det i udvalgets delbetænkning overordnet diskuteres, hvordan der skal planlægges for fremtidens erhverv i vore byer og fysiske strukturer i øvrigt. Idéen om at skabe arbejdspladser/forretninger i almene boligområder bakkes op.

En mere levende og afvekslende bystruktur med integration af erhvervsbyggeri i byerne forudsætter imidlertid en grundig diskussion af betingelserne for sameksistens mellem boliger og erhverv, herunder hvordan borgernes ønsker skal spille sammen med erhvervslivets behov. Desuden efterlyses en bredere forståelse af begrebet bæredygtighed. Der er således både argumenter for byfortætning, f.eks. at der derved kan opnås et mindre samlet ressource- og energiforbrug. Og mod byfortætning, f.eks. at placering af butikker i boligområder medføre gener fra varetransport og dermed mulige konflikter, og at der allerede i dag er et behov for at aflaste bymidter for gennemkørende trafik. Det nævnes også, at det kun er omkring en tredjedel af transportarbejdet, der stammer fra bolig-arbejdsstedstrafik. Der er derfor et behov for, at undersøge mulighederne for at nedbringe blandt andet fritidsbiltrafik. Her er flere inde på behovet for statslige incitamenter f.eks. trafikpuljer samt kategorisering af virksomheders miljøbelastningsprofil, forudsat de små virksomheder ikke udsættes for yderligere administrativ belastning. Endelig nævnes det, at når boligområder vokser, vil nabovirksomheder blive mødt med stigende krav til støjdæmpning mv. Derfor, foreslås det, burde Miljø- og Energiministeriets "Håndbog om miljø og planlægning" være forpligtende i planlægningsarbejdet, så der arbejdes med afstandshensyn. Dermed undgår virksomhederne at blive fanget i en fælde af voksende miljøkrav på grund af nye naboboligbebyggelser.

Endelig efterlyses der grundigere og mere nuancerede analyser af de rammebetingelser som fremtidens erhverv vil efterspørge i forskellige byer og regioner – eventuelt som scenarier, hvor det også diskuteres hvordan forskellige bytyper og byregioner kan matche erhvervslivets behov. Især fremhæves behovet for analyse af forholdene uden for Hovedstadsregionen og i Hovedstadsområdets omegnskommmuner, idet en del indlæg finder, at delbetænkningens analyser i for høj grad hviler på gennemsnitsbetragtninger eller er specifikke for Hovedstaden.

2. Revitalisering af ældre erhvervsområder betragtes i en stor del af indlæggene som både vedkommende og relevant, lige som hovedparten af indlæggene kan tolkes som en støtte til princippet at byen skal vokse indefra og udefter. Nogle mener at genanvendelse af ældre områder i byerne kun kan være et supplement til fortsat udbygning i byernes periferi, idet rummeligheden i områderne inden for bygrænsen kun svarer til få års udvikling. En stor del af indlæggene tilslutter sig delbetænkningens analyse af barriererne for omdannelse af de ældre erhvervsområder og flere støtter tankerne om at arbejde med alternative finansieringsmuligheder og nye organisationsformer, herunder offentligt/private samarbejder eller selskaber. I samme forbindelse peges der på, at det ofte vil være en nødvendighed, at kommunerne går aktivt ind i omdannelsesprocesserne og at også for eksempel kommunale havne måske bør kunne deltage i udviklingsselskaber.

Der peges desuden på, at flere boliger på tidligere erhvervsarealer i for eksempel fortsat fungerende havne kan forventes udsat for mere støj end der normalt accepteres i boligområder. Der bør derfor være mulighed for dispensation fra gældende støjregler. Tilsvarende må en ny arealklassifikation kunne udvise fleksibilitet f.eks. ved erhverv, der opererer i døgndrift. Andre indlæg advarer direkte imod at den foreslåede arealklassifikation bliver omsat til et formelt regelgrundlag.

3. Vedrørende lokalisering af nye erhverv er der bred enighed blandt de modtagne indlæg om, at der også i fremtiden vil findes erhverv, der, på grund af deres påvirkning af omgivelserne, ikke kan samlokaliseres med boliger, men må placeres i særlige erhvervsområder, oftest i byernes udkant. Synspunkterne vedrørende rummelighed i de eksisterende arealudlæg og behovet for eventuelle reguleringer er meget varierende, fra at der intet reguleringsbehov er, til at byfortætning ønskes fremmet gennem begrænsning af byggemulighederne i byranden. Det foreslås fra én side, at man ikke sammenblander diskussionen om fremtidig erhvervsudvikling med arealdiskussionen. Det bemærkes at øremærkede kommunale skatter i forbindelse med ejendomsbeskatning eller jordfonde ville være et brud med hidtidig kommunal praksis på skatteområdet. Flere andre indlæg vender sig mod beskatning af ikke-bebyggede arealudlæg, ligesom de ønsker at fastholde en planlægningshorisont på mindst de nuværende 12 år af hensyn til differentieringen i virksomhedernes efterspørgsel og i øvrigt i nogen grad anser den beregnede rummelighed for at være teoretisk. Der er tilsvarende begrænset opbakning til forslagene om båndlagte ventezoner, mens der både argumenteres for og imod tilbageførsel af arealer fra byzone til landzone.

Til gengæld støtter mange af de indlæg, der udtaler sig om spørgsmålet, tanken om at kommunerne skal angive i hvilken rækkefølge givne byområder ønskes udviklet for således at undgå byspredning, ligesom et arealeftersyn kan være en god idé, for så vidt som det er frivilligt. Et indlæg foreslår, at begrænsninger i byernes arealvækst forudsætter, at der arbejdes med tæthedsnormer for byvækst eller at staten konsekvent gør indsigelse mod for store udlæg.

Med hensyn til fremtidig erhvervsudvikling bliver der gjort opmærksom på, at tværkommunalt samarbejde er samfundsmæssigt hensigtsmæssigt og skulle kunne hindre interkommunal konkurrence om at tiltrække de samme virksomheder.

Et enkelt indlæg finder, at statens regler om virksomhedslokalisering i Hovedstadsområdet er utidssvarende og mener, at hvis det såkaldte ’stationsnærhedsprincip’ erstattes af et kollektiv trafiktilgængeligheds kriterium kunne behovet for udlæg af nye erhvervsarealer mindskes. med

Endelig anfører nogle kommuner en række specifikke bemærkninger vedrørende deres egne forhold.

 

 

Dansk Byplanlaboratorium

dateret 17. juli 2000

modtaget 18. juli 2000

  • finder at delbetænkningen samlet er en fin og gennemarbejdet status for byernes erhvervsudvikling og der forventninger, der umiddelbart kan knyttes hertil
  • finder det interessant, at eksisterende lovgivning i så høj grad rummer muligheder for den ønskede fornyelse af centralt beliggende ældre erhvervsområder og blanding af boliger og erhverv
  • mener, at der er tale om holdningsmæssige og organisatoriske barrierer, men formentlig også en mangel på økonomiske incitamenter
  • finder også forslagene til forholdsvis beskedne lovændringer og nye virkemidler, f.eks. afgift på nye arealudlæg og fonde til omdannelse i ældre områder, interessante
  • bemærker at delbetænkningens konklusioner vedrørende barrierer og nye virkemidler falder i tråd med konklusioner fra Byplanlaboratoriets storbyseminarer for de 12-14 største danske byer
  • savner grundigere og mere nuanceret analyse af de rammebetingelser som fremtidens erhverv vil efterspørge i forskellige byer og regioner. Især uden for Hovedstaden.
  • savner scenarier om virksomhedernes fremtidige præferencer og behov samt om hvordan forskellige bytyper og byregioner kan matche disse præferencer
  • mener at arealdiskussionen bør adskilles fra diskussionen om byernes erhvervsudvikling og diskuteres for sig, men efterlyser også eksempler på tidsmæssig prioritering af erhvervsarealernes ibrugtagning samt tilbageførsel til landzone af de mindst attraktive arealer
  • ønsker en afklaring af hvor snittet går mellem top-down hierarkisk planlægning og direktiver og bottom-up, netværksorienteret styring af byudviklingen og foreslår i den forbindelse udviklingsprojekter med vægt på videnopbygning vedrørende det organisatoriske område
 

Håndværksrådet

dateret 27. juli 2000

modtaget 31. juli 2000

  • understreger betydningen af detailhandel, håndværksfag og mindre fremstillingsvirksomheder for den generelle velfærd i en bydel, hvorfor små og mellemstore virksomheder bør have deres plads i lokalmiljøet
  • støtter overvejelserne om at begrænse byernes vækst med henblik på at få revitaliseret de ældre byområder
  • støtter forslaget om en kategorisering af virksomheders belastningsprofil, men advarer mod at øge den administrative belastning af små virksomheder
  • Vedr. revitalisering af ledigblevne områder efterlyses yderligere nedbrydning af barrierer, end det der er foreslået af udvalget, herunder offentligt private udviklingsselskaber eller lignende, bl.a. til etablering af erhvervs- og håndværkerhuse
  • savner analyse af ikke-højteknologiske, ikke-københavnske og små og mellemstore virksomheders lokaliseringsbehov, især traditionel fremstilling, håndværk og servicefag
  • foreslår forsøg inspireret af de franske ZAC, med helhedsløsninger vedr. samlokalisering og baseret på borgerinddragelse
  • advarer afslutningsvist mod store butikscentre, den nye P-ordning i København samt yderligere liberaliseringer af lukkeloven.
 

Forskningscenter for Skov og Landskab

dateret 10. juli 2000

modtaget 12. juli 2000

  • er enig i delbetænkningens overordnede budskaber, at levende byer forudsætter revitalisering af ledigblevne byområder og højere grad af samlokalisering af boliger og erhverv
  • mener at der derfor er behov en række nye virkemidler og incitamenter og at de meget store ubebyggede arealer i byernes periferi nedbringes
  • finder delbetænkningens overvejelser på linie med den fremherskende opfattelse i europæiske byplanforskning, at en omstilling i mere bæredygtig retning forudsætter tættere og mere funktionsintegrerede byer
  • foreslår at udvalget bidrager til i højere grad at bringe byplanlægning og byudviklingspolitikken på omgangshøjde med miljøpolitikken ved i højere fra at inddrage spørgsmålet om en begrænsningen af den samlede miljøbelastning pr. indbygger. Det indebærer, at man interesserer sig mere for at begrænse den samlede miljøbelastning, end for fortynding og spredning af miljøgener, da det historisk nok har reduceret nabogener, men til gengæld har bidraget til at øge den samlede belastning af miljøet
  • peger på at bl.a. undersøgelser, som FSL har udført i Danmark viser at den tætte by eller punktvis fortættede byregion indebærer det laveste samlede ressource- og energiforbrug
  • foreslår at hensynet til begrænsning af ressourceforbrug og den samlede miljøbelastning indgår stærkere i udvalgets overvejelser. Særligt fremhæves fortætningens og lokaliseringspolitikkens betydning for grundlaget for en mere højklasset kollektiv trafikbetjening af de store byer, der kan bidrage til at modvirke trængselsproblemer på vejnettet
  • gør opmærksom på at fortætning vil medføre mindre miljøbelastning pr. indbygger, men større belastning pr. arealenhed, hvorfor der skal kunne findes lokale løsninger i de enkelte bydele
  • peger desuden på oplagte videnbehov mht. blandt andet byudviklingens drivkræfter og planlægningens reguleringsmuligheder f.eks. vedrørende prisdannelsen på jord; mulighederne for samtidig fortætning og forbedring af byernes boligmæssige og rekreative kvaliteter
  • peger endelig på, at der kan være behov for ny lovgivning vedrørende planlægning og at udvalgets anbefalinger bør samtænkes med det samlede reguleringssæt for planlægningen. Udvalget bør overveje om planloven er tilstrækkeligt gearet til at den nuværende byudvikling, der mere har karakter af byomdannelse end byvækst.
 

Dansk Cyklist Forbund

dateret 10. juli 2000

modtaget 11. juli 2000

  • finder emneområdet bredt dækket, men peger på, at hvis man ved erhvervsplacering ønsker at påvirke transportarbejdet, er det ikke tilstrækkeligt at placere erhverv udfra dets umiddelbare transportbehovpeger på mulighederne for gener fra varetransport og mulige konflikter, hvor butikker og indkøbscentre placeres i boligområder. Størrelsen af butikker bør derfor overvejes meget nøje, samtidig med, at der er et ønske om ikke at samle alt i butikscentre uden for byerne
  • peger på forskellige måder hvorpå biltrafikken kan nedbringes gennem bedre forhold for cykeltrafik såsom pendlerplaner, cykelparkering mv.
  • fremhæver desuden, at kun 30 procent af transportarbejdet stammer fra bolig-arbejdssteds trafik, hvorfor der er et stort behov for at undersøge muligheder for at nedbringe bl.a. fritidsbiltrafik
 

Erhvervsministeriet

dateret 6. juli 2000

modtaget 10. juli 2000

  • finder, at tværkommunale samarbejder i den fysiske planlægning er ønskelige og hensigtsmæssige, idet de samfundsmæssige hensyn ofte kun vil kunne varetages på tværs af kommunegrænser
  • ser det helt i tråd med dk.21 at lade offentlig regulering ske ved frivillig adfærdsregulering fremfor som forbud og påbud
  • fremhæver, at regeringens erhvervspolitiske strategi dk.21 indebærer et krav om et øget samarbejde mellem staten, de regionale myndigheder og erhvervslivet
 

Ishøj Kommune

Byrådet

dateret 7. juli 2000

modtaget 10. juli 2000

  • mener at hidtidig planlægning har reguleret lokalisering af erhvervsvirksomheder helt utidssvarende, f.eks. gør statens regler det ikke muligt at lokalisere service- og administrationserhverv ikke-stationsnært,
  • finder at ikke-stationsnære områder kan være udmærket kollektivt trafikbetjent, bl.a. med S-busser
  • mener at det bør gøres muligt at anlægge helhedssyn, hvor alle faktorer afvejes,
  • anbefaler at stationsnærhedsprincippet erstattes af krav om kollektiv trafiktilgængelighed
  • finder, at dette vil mindske behovet for udlæg af nye erhvervsarealer og medvirke til revitalisering af de ældre erhvervsarealer i Hovedstadsregionen
 

Indenrigsministeriet

Økonomisk afdeling

dateret 5. juli 2000

modtaget 6. juli 2000

  • bemærker at forslaget om midlertidig ejendomsbeskatning bør underkastes grundige overvejelser. Det samme gælder forslaget om kommunale jordfonde,
  • det bemærkes i samme forbindelse, at de kommunale skatter er generelle og netop ikke øremærkede (cigarkasseprincip), hvilket tyder på at øremærkede skatter ikke er fundet hensigtsmæssige.
 

Odense Kommune

Planlægningskontoret

dateret 30. juni 2000

modtaget 6. juli 2000

  • anfører en række bemærkninger om Odense kommunes planpraksis, herunder miljøzonering af erhvervsområderne som forudsætter etørre erhvervsudlæg end tidligere tiders planlægning
  • gør opmærksom på, at rummelighed af erhvervsområder ikke alene kan baseres på registeropgørelser
  • støtter overvejelserne om tilvejebringelse af erhvervsdata
 

Esbjerg Kommune

Økonomiudvalget

dateret 29. juni 2000

modtaget 6. juli 2000

  • finder hele spørgsmålet om revitalisering af udslidte erhvervsområder relevant og vedkommende
  • anfører at der i Esbjerg kommune er begrænsede muligheder for revitalisering, hvorfor der er behov for udlæg af nye erhvervsområder
  • lægger vægt på respekt for den kommunale mangfoldighed og foreslår, at der anvises handlingsmuligheder frem for begrænsninger
  • anfører at en planlægningshorisont på over 12 år er nødvendig for at kunne tilbyde forskellige typer erhvervsarealer, hvorfor begrænsninger for arealudlæg er betænkeligt
  • bemærker at iflg. kommunens egen analyse af restrummelighed er 1/3 af de ledige arealer ikke reelt ledige pga. udvidelses-optioner for nabovirksomheder, anvendelsesbegrænsninger el.lign.
  • undrer sig over delbetænkningens store vægt på arealudlæg, når der i udvalget ikke er kommuner repræsenteret, hvor den type problemstillinger er aktuelle.
  • håber på en række konkrete anvisninger på, hvordan kommunerne i samarbejde med lokale investorer kan iværksætte revitalisering af nedslidte byområder
 

Dansk Industri

dateret 4. juli 2000

modtaget 6. juli 2000

  • støtter intentioner om at integrere erhvervsbyggeri i byerne for at opnå en mere levende og afvekslende bystruktur, men understreger at det forudsætter en grundig diskussion af betingelserne for sameksistens mellem boliger og erhverv
  • finder at øget anvendelse af tomme erhvervsarealer i byerne under alle omstændigheder kun kan være et supplement til en fortsat udbygning i byernes periferi, og at mere fleksible regler for arealudlæg er ønskelige
  • foreslår at det især er serviceerhverv der lægges i de ældre erhvervsområder og gør opmærksom på, at det dog forudsætter en revision af Miljøstyrelsens støjvejledning
  • peger videre på at når boligområder vokser medfører det en række problemer for virksomheder i form af stigende krav til støjdæmpning og andre miljøforanstaltninger. DI anbefaler videreudviklingen af en model, der integrerer afstandshensyn i planlægningen og anbefalerat gøre anvendelsen af Miljø- og Energiministeriets Håndbog om miljø og planlægning forpligtende i planlægningsarbejdet.
  • mener generelt, der må skabes mere holdbare rammer for virksomhederne, så de ikke risikerer at havne i en fælde af skrappere miljøkrav pga. voksende naboboligbebyggelser, f.eks. ved at ekspropriere og tilbagerulle boligbebyggelser eller holde virksomheder skadesløse ved en replacering
  • finder, at kommunerne bør have vide muligheder for at oprense og klargøre tidligere erhvervsarealer i byerne
  • påpeger at miljø kun er én faktor ved virksomheders lokaliseringsvalg, hvor faktorer som adgang til arbejdskraft og transportforhold ofte gør placering i byens udkant mest gunstig, hvorfor kommuner fortsat bør have mulighed for at udlægge arealer til rene erhvervsområder og de eksisterende muligheder for at anvende landzone ikke må begrænses
  • fremhæver at uanset virksomhedstype er tilgængelighed altid vigtig, også for tung trafik, lige som gode parkeringsforhold er det. Det bør accepteres i planlægningen. En række af delbetænkningens intentioner om f.eks. begrænsning af parkeringspladser og lavere fartgrænser vil modvirke intentionerne om integration mellem boliger og erhverv.
  • anbefaler endelig at brede synsvinklen ud fra integration af boliger og erhverv til generelt at undersøge hvilke arealanvendelser, der kan have glæde af naboskab.
 

Århus Amt

dateret 4. juli 2000

modtaget 6. juli 2000

  • finder det positivt at det overordnet diskuteres hvordan der skal planlægges for fremtidens erhverv i vore byer og fysiske strukturer i øvrigt
  • er enig i de overordnede mål, som delbetænkningen formulerer, men finder at de bør følges konkret op af f.eks. tæthedsnormer for byvækst eller en mere aktiv statslig rolle i planlægningsprocessen
  • mener at højere kvalitet i vore byer forudsætter at der opnås fælles opfattelser af de helt overordnede mål for planlægningen og rollefordelingen mellem myndigheder indbyrdes og med øvrige aktører
  • finder det ikke tilstrækkeligt med en beskrivelse af problemer i forbindelse med rummelighed, men ønsker også forslag til løsninger. Her er det den klare opfattelse at den konkrete omdannelse og anvendelse af ældre erhvervsområder er en kommunal opgave, mens det er en regional opgave at afgøre, hvor og hvor store arealer, der kan inddrages til byvækst
  • beskriver de positive erfaringer fra Århus Amt med en sådan rollefordeling. Man savner dog redskaber til at prognosticere fremtidige arealbehov til erhvervsformål, hvorfor udvalget opfordres til at se på metoder og datagrundlag for sådanne prognoser samt tæthedsnormer
  • finder at begrænsninger i byernes arealvækst forudsætter at der arbejdes med en slags tæthedsnormer for byvækst, enten med nationalt fastsatte normer eller ved konsekvente statslige indsigelse mod for store udlæg.
  • finder det væsentligt at udvalget i sine anbefalinger indtænker den gældende arbejdsdeling mellem kommuner og amter, herunder at regionplanen fastsætter de overordnede retningslinier og kommunerne varetager den detaljerede planlægning
  • mener ikke, at amtet efter 1992 kan fastsætte retningslinier om tilbageførsel af arealer fra byzone til landzone (sekretariatet: reglerne er uændrede, se Vejledning om planloven, nov. 1996, side 195-196)
  •  
 

Århus Kommune

dateret 3. juli 2000

modtaget 4. juli 2000

  • har fundet mange gode intentioner på målsætningsniveauet
  • finder det er en svaghed at store dele af delbetænkningen baserer sig på gennemsnitlige betragtninger, der ikke svarer til de enkelte kommuners udviklingsbehov
  • påpeger at i Århus kommune er der kun 3 års rummelighed i eksisterende byomdannelsesområder
  • finder at en byomdannelsesfond næppe kan virke som løftestang for en byomdannelse,
  • påpeger at samlokalisering også har mange psykologiske barrierer foruden de miljømæssige,
  • synes ikke at argumentationen for flere af de foreslåede anbefalinger er overbevisende, f.eks. mht. ventezoner og rækkefølgebestemmelser, der let vil kunne føre til en stram styring uden den nødvendige fleksibilitet og råderum for kommunerne.
 

Kommunernes Landsforening

dateret 30. juni 2000

modtaget 3. juli 2000

påpeger indledningsvis at på trods af foreningens repræsentation i udvalget, står foreningen ikke nødvendigvis inde for de konklusioner og anbefalinger der trækkes frem i delbetænkningen
  • finder ikke at der i delbetænkningen er fremlagt afgørende ny viden, der kan begrunde forslag til nye reguleringer
  • mener der mangler en grundlæggende diskussion af hvordan vore byer skal udvikle sig og hvordan borgernes ønsker skal spille sammen med erhvervslivets behov og desuden mangler en bredere forståelse af begrebet bæredygtig byudvikling
  • finder at mange af delbetænkningens anbefalinger er teoretiske konstruktioner, der mangler at blive sat ind i en lokal kontekst før de kan føres ud i praksis i komunerne, hvorfor anbefalingerne ikke uden videre kan gøres til grundlag for nye reguleringer
  • er enig i delbetænkningens afdækning af barriererne for omdannelse af ældre erhvervsområder
  • finder god mening i her at arbejde med alternative finansieringsmuligheder, f.eks. i offentligt-private samarbejder/selskaber og opfordrer udvalget til at arbejde videre hermed
  • mener at der også fremover vil være mange virksomheder, der ikke lader sig samlokalisere med boliger, hvorfor kommunerne fortsat kan forvente en efterspørgsel efter erhvervsarealer, hvor der ikke skal tages hensyn til omkringliggende boliger
  • mener ikke samlokalisering og fortætning kan belyses uden en nærmere vurdering af trafikproblematikken, som ikke er tilstrækkeligt belyst i delbetænkningen
  • finder, at det fremlagte forslag til ny arealklassifikation kan være til inspiration for især de større byers planlægning, men advarer imod, at den foreslåede arealklassifikation omsættes til et formelt regelgrundlag
  • mener generelt udvalget lægger for stor vægt på byfortætning. Mange kommuner arbejder og har arbejdet på at skabe mere lys og luft, og delrapportens hensigt om fortætning er efter foreningens opfattelse ikke i overensstemmelse med erhvervslivets og befolkningens ønsker
  • er umiddelbart positiv over for idéer om at skabe arbejdspladser/forretninger i almene boligområder, og bakker gerne sådanne udviklingsprojekter op
  • finder at problematikken om arealudlæg til erhvervsformål er tillagt for stor betydning. Udlæggene har i sig selv ingen betydning for kvaliteten i byudviklingen og erhvervenes rammebetingelser. Knaphed på arealer ville derimod hurtigt få konsekvenser. Mange kommuner har desuden behov for at kunne planlægge udover 12 år
  • er åben over for frivillige serviceeftersyn af arealudlæggene og finder det hensigtsmæssigt at kommuner gennem rækkefølgeangivelser kan tydeliggøre i hvilken rækkefølge kommunen ønsker udvikling, hvorved byspredning kan undgås
  • finder ingen grund til båndlagte ventezoner og advarer mod arealbogholderi og ufleksible procedurer og mener desuden at hvis tilbageførsel fra byzone til landzone skal kunne foregå administrativt overskueligt, må det samme være tilfældet den modsatte vej
  • er enig med udvalget om at hvis der kan tilvejebringes nøgletal vedr. erhvervsstruktur for de enkelte bydele og planområder vil kommunerne få et bedre redskab
  • mener ikke der er behov for mere statslig styring af byudviklingen og mener, som udvalget, at den decentrale beslutningskompetence skal fastholdes, hvorfor heller ikke statslige økonomiske incitamenter må forskubbe den demokratiske beslutningsproces
  • enig i at byvæksten skal foregå indefra og udad og at transportarbejdet skal begrænses mest muligt, men at det ikke er hensigtsmæssigt at opfinde økonomiske virkemidler der skal begrænse en velbegrundet byvækst
  • er derfor ikke enig i at byvækst skal begrænses – heller ikke, når den finder sted på bekostning af det åbne land
  • kan heller ikke forestille sig at ekspropriation, som et andet af de foreslåede virkemidler, anvendes mere end det er tilfældet i dag
  • mener afsluttende, at udvalget bør fokusere på, at der er meget store lokale forskelle med hensyn til bystørrelser og byernes udviklingsmuligheder, og at udvalgsarbejdet bør styrke den visionære indgangsvinkel i arbejdet og at få belyst erhvervslivets egne synspunkter og behov i spørgsmålet om den fremtidige byudvikling

 

 

Direktoratet for Fødevareerhverv

dateret 27. juni 2000

modtaget 30. juni 2000

  • mener om byspredning: at landdistrikter ikke bliver og næppe kan blive entydigt defineret i alle sammenhænge (forskellig opfattelse fra f.eks. skatteområdet over planlægning til landbrugsstøtte)
  • finder det af afgørende og strategisk betydning, at der ikke inddrages mere areal til byformål eller andre ikke landsbrugsmæssige formål end nødvendigt,
  • anbefaler at der udføres en landsdækkende kortlægning af byrummelighed,
  • anbefaler, at der sker en afklaring af de metodemæssige problemer knyttet til opgørelsen af rummelighed, herunder de tekniske problemer med sammenstillingen af ejendomsdata
  • at man støtter udvalgets anbefalinger vedrørende arealeftersyn, rækkefølgebestemmelser samt tilbageførsel af arealer.
 

Sammenslutningen af Danske Havne

dateret 28. juni 2000

modtaget 29. juni 2000

  • mener det ofte kan være en nødvendighed at kommunen går mere aktivt ind i omdannelsesprocesser
  • peger på at der kan være problemer med samlokalisering af boliger i fortsat fungerende havne, som også er farlige arbejdspladser
  • finder det ønskeligt om mulighederne for at kommunale havne deltager i udviklingsselskaber belyses yderligere
  • finder, at reglerne for virksomhedsstøj kan give problemer i forbindelse med en omdannelse, og at der bør være muligheder for dispensation fra gældende regler
  • finder at en ny arealklassifikation kan være positiv, men at fleksibilitet fordres, herunder at f.eks. kørselsrestriktioner undgås, da mange havne arbejder i 24 timers drift.
 

Københavns Amt

Teknisk Forvaltning

dateret 27. juni 2000

modtaget 28. juni 2000

nævner det samarbejde, der resulterede i rapporten "Omdannelse af ældre erhvervsområder i Hovedstadsområdet,", juni 1998 og "Undersøgelse af 9 erhvervsområder i Københavns Amt".
  • Fremhæver desuden især de ikke-centralt beliggende ældre erhvervsområder i Kbh. Amt typisk fra 1940erne, som er for svagt berørt i debatoplægget. Kontorisering sætter øget fokus på disse områder, og amtet anmoder udvalget om at fokusere mere på disse decentrale erhvervsarealer,
  • herunder jordforureningsproblematikken, hvor en mere intensiv arealudnyttelse ikke tillades af staten, hvorfor oprydning ikke kan finansieres.
 

Danbyg Ejendomme A/S

dateret 22. juni 2000

modtaget 26. juni 2000

  • forslår overordnet områdeplanlægning som kan modvirke enkeltkommuners opfattelse af sig selv som eneste udviklingsområde,
  • ønsker mere samarbejde mellem kommuner hen over kommunegrænser, især i Hovedstadsromådet
  • nævner som en mulighed kommunal stemmeret til virksomheder og ikke kun til borgere
  • ønsker mere ensartet opfattelse af erhvervsrelateret lovgivning fra kommune til kommune (og noget om de tekniske forvaltningers monopol)
 

Sindal Kommune

dateret 21. juni 2000

modtaget 23. juni 2000

  • ønsker at bevare udlagte erhvervsarealer
  • foreslår at en evt. midlertidig ejendomsskat tilfalder kommunen, som kan bruge midlerne til oprydning f.eks. omkring landbrugsbygninger
  • ønsker mulighederne for at placere erhverv i tidligere landbrugsbygninger fremmet
 

Forsvarsministeriet

dateret 13. juni 2000

modtaget 16. juni 2000

 
  • ingen bemærkninger
Høje Tåstrup Kommune

dateret 8. juni 2000

modtaget 13. juni 2000

  • støtter udvikling af statslige incitamenter til fremme af et bedre miljø, især trafikpuljer og bedre overordnet vejnet, så bymidter aflastes for gennemkørende trafik
  • anbefaler mere konkrete og aktuelle undersøgelser af den "ny økonomi"
  • særskilt fokus på de særlige betingelse og muligheder i Hovedstadsregionen, herunder Omegnens centrale rolle

Til toppen af dokumentet