forside.jpg (328100 bytes)
Startside
Betænkning
Kommisorium
Udvalg
Rapporter & notater
Yderligere oplysninger
Links
 

uk-wave.gif (1927 bytes)

English version

NYTTEKST(kopi).jpg (3685 bytes)

vertikalstreg.jpg (2773 bytes)

Lokale- og Anlægsfonden: Idrættens og kulturens mulige placering. København, februar 2000.

Notat fra Lokale- og Anlægsfonden, Kulturministeriet

Fritids- og kulturområdet er i de senere år ofte blevet forsøgt anvendt til at opnå en række overordnede mål. Hvordan kan fritiden, kulturen, og foreningslivet bidrage til at erhvervspolitikken bliver en succes, hvordan kan kulturområdet bidrage til at kvarterløftprojekterne opnår deres målsætning, og hvordan kan området sikre at de unge ikke hænger på gadehjørnerne?

Når det er svært at svare på disse spørgsmål skyldes det ikke at fritids- og kulturområdet ikke har en rolle at spille, men snarere at spørgsmålene er stillet forkert.

Det grundlæggende problem er at denne instrumentalisering af fritids- og kulturområdet tager et forkert udgangspunkt. Dette område kan ikke løse opgaver der ligger udover det de gør af sig selv. En idræts- eller spejderforening kan integrere udlændinge i det frivillige møde. De kan ikke løse egentlige sociale opgaver. Et teater og en biograf kan blandt meget andet give inspiration, indsigt og oplevelse, men det løser i sig selv ikke mange problemer eller tiltrækker erhvervsliv eller mange mennesker.

Fritids- og kulturområdet har en egenværdi. Det er denne egenværdi der kan indgå sammen med eksempelvis erhvervspolitikken og skabe noget der er mere end hvad de to områder kan skabe hver for sig. Skal det lykkes, at skabe noget der er mere end summen af de to områder forudsætter det, at holdningen til fritids- og kulturområdet som et instrument opgives. Det forudsætter en forståelse af, at der er tale om to sider af samme mønt. Det enes områdes succes forudsætter det andet.

En afgørende forudsætning for succes i en aktiv erhvervspolitik er, at de to områder bliver behandlet på lige fod. I praksis vil det sige, at fritids- og kulturområdet tænkes ind i infrastrukturen. Det drejer sig om trafikplanlægningen, det skal være muligt at komme frem til faciliteterne både for børn, unge og gamle. Det drejer sig om etablering af relevante faciliteter i forbindelse med bolig og arbejdsområder. Det drejer sig om i byplanlægningen at skabe og inddrage byens rum, torve og pladser, på en sådan måde at der kan skabes aktivitet både sommer og vinter.

Det er ikke nok kun at skabe det materielle grundlag, boliger, arbejdspladser og transport-muligheder. Skal et kvarter, en bydel eller en hel by være attraktiv skal der skabes en referenceramme, der skal skabes fristeder for de mennesker der bor i området eller i byen. Og det er præcis her at fritids- og kulturområdet kan spille en rolle. Ikke som et appendiks der klistres på når resten er planlagt og gennemført, men som en ligeværdig partner allerede i planlægningsfasen.

Det er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse at indtænke fritids- og kulturområdet fra start. Der skal også gøres overvejelser over hvilke faciliteter og hvilke funktioner fritids- og kulturlivet skal baseres på. Det er ikke ligegyldigt om man bygger et operahus, en skøjtebane eller et kunstmuseum.

Der er forskellige holdninger til, hvad der skal etableres for at gøre en bydel attraktiv, for at fritids- og kulturfaciliteter kan være katalysator for en positiv udvikling. Man kan i lidt grove træk tale om tre strategier.

  1. Den åbne
  2. Den halvåbne
  3. Den lukkede

Den åbne facilitet eller den åbne strategi baserer sig på tanken om at placere en meget stor idræts- eller kulturinstitution i et givent området. Faciliteten henvender sig til et større område og ikke specielt til det lokalområde, hvori den er placeret. Institutionen vil ifølge tankegangen tiltrække mennesker, erhverv og dermed virke som katalysator for en positiv udvikling. Operahuset i Sydney har givet et helt kontinent et nyt image, Guggenheimers museum i Bilbao er ved at give en by en hel ny identitet og er et bevidst forsøg på at anvende kulturområdet som drivkraft for både bolig, erhverv og turisme. I Barcelona anvender man bevidst strategien med at placere kunstmuseer og lign. i kvarterer i byen, hvor en nedadgående udvikling ønskes vendt.

I dansk sammenhæng nævnes musikhuset i Århus, vandkulturhuset på Vesterbro i København og den planlagte cykelbane i Ballerup.

Den halvåbne facilitetstype har til formål både at tiltrække folk udefra til området, men også at servicere nærområdet. Der er tale om en anden type facilitet end ovenfor. Målet er her at etablere en facilitet der både kan servicere lokalområdets beboere, men samtidig tiltrække folk udefra. Via facilitetens tiltrækningskraft åbnes et lokalområde eller det gøres kendt i en lidt større sammenhæng. Eksempler på denne strategi kunne være kulturhuset i Skanderborg og nogle af de udendørs skøjtebaner der nu er anlagt.

Den lukkede facilitet eller strategi har som navnet siger udelukkende til formål at servicere lokalsamfundet. Det er en facilitet der stilles til rådighed for borgerne i det pågældende område. Selvom den enkelte facilitet ikke i sig selv tiltrækker boliger eller erhverv vil en buket af relevante lukkede faciliteter kunne give et område et godt ry og derigennem gøre området attraktivt. Som eksempel på denne type faciliteter kan nævnes standard håndboldhallen, forsamlings- eller kulturhuset.

Der er naturligvis tale om forenklede kategorier, og den enkelte facilitet kan have flere funktioner afhængig af hvilken sammenhæng den placeres i og afhængig af hvilken dimension den gives. Det afgørende i denne sammenhæng er, at det i en diskussion af, hvorledes en bypolitik skal udformes og hvilken blanding der skal være mellem bolig, kultur og erhverv er nødvendigt at gøre sig klart til hvem og hvad der bygges.

Fritids- og kulturområdet kan løfte et kvarter eller en bydel så den bliver attraktiv for erhverv og andre institutioner, men lige så lidt som en erhvervspolitik kan stå alene kan en kulturpolitik. Det kræver grundige overvejelser i et komplekst samspil med andre sektorer.

 

Til toppen af dokumentet